Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG84968

Om implementering af direktivet om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation for sikkerhed i net og tjenester.

Stage enactedUpdated 17d ago

Lovforslaget drejer sig om at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EU's telekodeks) på Forsvarsministeriets område, for så vidt angår direktivets krav til sikkerhed i net og tjenester. EU's telekodeks udvider bl.a. kredsen af forpligtede i relation til sikkerheden i net og tjenester. Fremover rettes kravene således ikke blot mod teleudbydere i traditionel forstand, men også mod udbydere af internetbaserede kommunikationstjenester, der ikke anvender numre til dirigering af opkald, beskeder, mails eller lignende. Forslaget indebærer på den baggrund, at der foreslås krav om sikkerhed i net og tjenester til denne nye kategori af udbydere af digitale, internetbaserede tjenester - i lovforslaget kaldet udbydere af NUIK-tjenester. Herudover videreføres lovens eksisterende informationssikkerhedskrav og underretningspligter med visse justeringer og tilføjelser. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidige lovforslag L 42 fra klima-, energi- og forsyningsministeren, der har det overordnede ressortansvar for EU's telekodeks.