Om igangsættelse af et udredningsarbejde for hvordan en elektronisk krone kan udformes og implementeres.
Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2018-19 at igangsætte et udredningsarbejde om udformningen af en elektronisk krone (e-krone), der skal være afsluttet og forelagt Folketinget senest den 1. oktober 2020. Udredningsarbejdet skal belyse, hvordan en e-krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres. Udredningsarbejdet skal dels belyse mulighederne for at tilbyde en simpel e-kronebetalingskonto til borgere, virksomheder m.v., hvor e-kronerne fungerer på lige fod med eksisterende fysiske danske kroner. Udredningsarbejdet skal også belyse mulighederne for at introducere en e-kronekonto, der kan fungere som alternativ til private bankkonti, herunder fungere som lønkonto og som nemkonto.