Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG84915

Om hjemtagelse til Digitaliseringsstyrelsen af dataansvar m.v. for Digital Post m.v.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovforslaget vil skabe hjemmel for overgangen til den kommende it-løsning for Digital Post, herunder flytning af borgernes post fra den nuværende løsning hos e-Boks til den nye Digitale Post-løsning. Forslaget indebærer, at der skabes hjemmel til at flytte borgeres og virksomheders eksisterende post over i den til enhver tid eksisterende postløsning. Desuden skabes der hjemmel til, at kommercielle aktører kan vise den offentlige post, hvilket sikres gennem en godkendelsesordning for disse aktører. Retstilstanden for borgere og virksomheder vil i den sammenhæng være den samme, når de bruger henholdsvis offentlige og kommercielle visningsklienter, da de begge er en del af Digital Post-infrastrukturen. Endelig hjemtages ejerskabet til løsninger og dataansvaret for administrationen af postløsningen til Digitaliseringsstyrelsen, som således vil få det få det strategiske ejerskab og den fulde beslutningskompetence over postløsningen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 mellem den daværende regering (Venstre), KL og Danske Regioner fra maj 2016 Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2021. Finansministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 3 og 6.