Om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.
Formålet med loven er at effektivisere klagesystemet på udbudsområdet og at skabe klarhed om retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler. Loven indebærer, at klagefristerne ved EU-udbud forkortes, og at der indføres klagefrister ved klager i henhold til tilbudsloven. Loven forventes bl.a. at medvirke til, at Klagenævnet for Udbud ikke skal anvende ressourcer på sager, hvor der for længst er indgået kontrakt. Loven præciserer endvidere, at klagenævnet har mulighed for at undlade at behandle en klage eller afgøre den helt eller delvis. Kontrakter kan alene erklæres for uden virkning for fremtidige leverancer. Desuden skabes der med loven klarhed om retsvirkningerne af at anvende indkøbscentralers rammeaftaler og derved større retssikkerhed for brugere af indkøbscentraler.