Om grundlovens § 57.
Med folketingsbeslutningen giver Folketinget sit samtykke til, at Justitsministeriets anmodning om, at folketingsmedlem Flemming Oppfeldt kan underkastes fængsling, således at han kan anholdes og eventuelt fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, imødekommes. Baggrund: Et fra Justitsministeriet fremsendt brev af 18. oktober 2004, hvori der blev anmodet om samtykke efter grundlovens § 57. Efter denne bestemmelse kan intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning.