Om Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder.
Lovens formål er at regulere en række personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder i medfør af lovforslag nr. L 128 om Grønlands Selvstyre. Loven indebærer, at selvstyret overtager de overenskomstansatte og andre ikketjenestemandsansatte inden for det sagsområde, der overtages. For tjenestemænd gælder de eksisterende regler i lov om statens tjenestemænd i Grønland. Vedkommende minister kan i forbindelse med en overtagelse af et sagsområde udpege stillinger, som ikke har pligt til at fortsætte under selvstyret. Lovforslaget havde været forhandlet med de grønlandske myndigheder og trådte i kraft den 21. juni 2009.