Om fremrykning af skattelettelser fra Aftaler om Vækstplan DK.
Venstre foreslog regeringen at fremsætte lovforslag, der fremrykkede ikrafttrædelsen af en række skattelettelser m.v., jævnfør »Aftaler om Vækstplan DK«, til den 1. januar 2014. Der var tale om følgende skattelettelser: afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, forhøjelse af grænsen for skattekreditter for forskning og udviklingsaktiviteter, nedsættelse af afgiften på brændsel til proces, fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring samt bedre vilkår for momsafregning og en pulje til overskudsvarme.