Om fremme af energibesparelser i bygninger.
Lovens hovedformål er at sikre, at der foreligger en gyldig energimærkning af en bygning, inden den annonceres til salg. Dette skal ses i sammenhæng med, at der vil blive stillet krav til ejendomsmæglere om at angive bygningens energimærke - med en indplacering på en skala fra A til G - ved annoncering af en bolig til salg. Loven indeholder desuden en række mindre ændringer, herunder en præcisering af reglerne for energimærkning af offentlige bygninger.