Om fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager
Loven er en udmøntning af force majeure-bestemmelsen i Rådets direktiv nr. 96/34/EF vedrørende forældreorlov, som dermed implementeres ved lov. Dette EF-direktiv pålægger medlemsstaterne at tillade arbejdsfrihed i situationer, hvor tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i form af sygdom eller ulykke. Bestemmelsen har hidtil været implementeret ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter, men for at undgå tvivlstilfælde er bestemmelsen nu vedtaget som lov. Med loven samles bestemmelsen endvidere sammen med de eksisterende bestemmelser i lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående døende, handicappede eller alvorligt syge, i en ny lov. Loven træder i kraft den 1. april 2006.