Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →

Om forurenet jord.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovens formål er at inddrage arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand (vandløb, søer eller havet) eller internationale naturbeskyttelsesområder, under den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats i lov om forurenet jord (jordforureningsloven). Derudover skal loven sikre, at regionernes oversigt over områder med offentlig indsats stemmer overens med vandplanerne og naturplanerne, således at den offentlige indsats efter jordforureningsloven er i overensstemmelse med planlægningen og prioriteringen af indsatserne i vandplanerne og naturplanerne. Det foreslås endvidere at etablere et digitalt, offentligt register over forureningskortlagte grunde i stedet for matrikelregisteret. Endelig indeholder loven en forøgelse af forsikringsdækningen ved forureningsskader fra villaolietanke fra 2 mio. kr. til 4,162 mio. kr. inkl. moms.