Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/BESLUTNINGSFORSLAG30167

Om forbud mod rygning på serveringssteder og handlingsplan for røgfrie miljøer.

Stage first_chamberUpdated 4mo ago

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til dels at fremsætte lovforslag, hvorefter det med virkning fra den 1. maj 2005 ikke var tilladt at ryge på serveringssteder, dels efter i beslutningsforslaget nærmere fastsatte retningslinjer at fremlægge en handlingsplan for flere røgfrie miljøer pr. 1. maj 2005. Baggrund: Den del af beslutningsforslaget, som omhandlede handlingsplanen for flere røgfrie miljøer, var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 126 fra folketingsåret 2003-04, jf. omtalen af dette under folketingsåret 2003-04. Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med beslutningsforslaget bl.a. var at skabe rammer til sikring af en ret for den enkelte borger til at kunne færdes i offentlige rum uden at blive udsat for passiv rygning og de sundhedsskadelige risici forbundet hermed.