Om forældrebetaling på skolefritidsordninger
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at tage initiativ til at lægge loft over forældrebetalingen på skolefritidsordninger, således at skolefritidsordninger blev omfattet af det betalingsloft, som gjaldt for forældrebetaling på andre daginstitutioner. Endvidere pålagdes regeringen at tage initiativer, som friholdt kommunerne for udgifter ved indførelsen af loft over forældrebetaling på skolefritidsordninger.