Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG18790

Om faktureringspligt for regningsarbejde og forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår.

Stage enactedUpdated 17d ago

Med loven indføres en generel pligt for erhvervsdrivende til at udstede en faktura til forbrugere for tjenesteydelser udført efter regning. Som udgangspunkt er det kun timepris, timeforbrug og materialeforbrug, der skal angives i regningen. De erhvervsdrivende sikres fleksibilitet, da de kan give forbrugerne andre oplysninger, hvis det følger af branchesædvane. I særlige situationer vil forbrugeren efter ønske kunne få flere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår ændres, så forbrugerombudsmanden - som hidtil - udnævnes for et tidsrum på op til 6 år, men med mulighed for forlængelse med op til i alt 3 år. Genudnævnelse som forbrugerombudsmand efter udløb af den fastsatte og eventuelt forlængede periode vil kun kunne ske efter fornyet opslag.