Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG75924

Om Eurodac-forordningen.

Stage enactedUpdated 16d ago

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de lovændringer, som gør det muligt for Danmark at være tilsluttet den del af den reviderede Eurodac-forordning, der omhandler myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet. Den reviderede Eurodac-forordning er allerede delvis gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 1575 af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning), som trådte i kraft den 1. januar 2016. Dette lovforslag indfører en bemyndigelsesbestemmelse i udlændingeloven, som giver justitsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om at gennemføre bestemmelser i forordningen om sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse. Bemyndigelsen vil også blive benyttet til at bestemme, hvilken myndighed der skal være uafhængig kontrolmyndighed.