Om etablering af gymnasiedistrikter.
Beslutningsforslaget går ud på at ændre reglerne for, hvordan eleverne fordeles på de uddannelsessteder, der udbyder gymnasiale uddannelser. Det er hensigten med forslaget, at landet opdeles i et antal gymnasiedistrikter, hvorefter udgangspunktet vil være, at eleverne optages i det distrikt, hvor de har bopæl. Distriktsinddelingen skal omfatte alle de gymnasiale uddannelser, men distrikterne behøver ikke være identiske for alle de gymnasiale uddannelser.