Om energimærkning af energirelaterede produkter.
Loven gennemfører EU's omarbejdede energimærkningsdirektiv. Den skal fremme energibesparelser ved at gøre produkters energiforbrug tydeligt og dermed give forbrugerne mulighed for at vælge de mest energieffektive produkter. Energimærkningen sker med en skala fra A til G suppleret med A+, A++ og A+++. Desuden foretages der nogle mindre præciseringer i ecodesignloven, så det er klart, hvem der er ansvarlig for produkter, som er omfattet af ecodesignkravene.