Om energibesparelser i bygninger.
Loven er en del af energisparekonceptet »Grøn Boligkontrakt«. Loven giver mulighed for, at der kan etableres en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, som udøver rådgivning om energirenovering og projektstyring vedrørende bygninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, hvilke typer af bygninger der omfattes af ordningen m.v. Etableringen af »Grøn Boligkontrakt« er besluttet af regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med den politiske aftale om regeringens vækstplan.