Om en slutdato for brug af oliefyr til opvarmning.
Beslutningsforslaget gik ud på, at det ikke skulle være tilladt at anvende olie til opvarmning i bygninger efter 2025. Som led heri skulle det gøres lettere for ejere af individuelle oliefyr at skifte til en mere klimavenlig opvarmningsform og at isolere bygningen bedre.