Om en national strategi for bevægelse i folkeskolen.
Forslaget pålægger regeringen at udarbejde en national strategi for bevægelse i folkeskolen. Strategien skal bygge ovenpå folkeskolereformens krav om 45 minutters bevægelse pr. skoledag og danne en ramme om arbejdet med bevægelse i skolerne. Strategien skal definere, hvordan ministeriet skal følge op og evaluere det lokale arbejde med bevægelse, og indeholde konkrete målsætninger og initiativer, der kan sikre efterlevelse af bevægelseskravet.