Om en landsdækkende ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal følge barnet.
Det foreslås at indføre en ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads følger barnet. Formålet er at tilgodese forskellige ønsker og behov for pasning af børn. Ordningen vil betyde, at man som omsorgsperson kan modtage 90 pct. af det kommunale tilskud, der i dag tilfalder institutionen, til at passe barnet derhjemme. De resterende 10 pct. vil gå til administration af ordningen. Ordningen eksisterer allerede i en lang række kommuner, så forslaget vil ligestille børnefamilier i alle kommuner.