Om elektroniske kommunikationsnet og – tjenester.
Formålet med loven er at bringe de danske regler i overensstemmelse med Kommissionens fortolkning af Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) med senere ændringer. Efter loven vil eventuelle underskud på de tjenester, som ikke er omfattet af forsyningspligtdirektivet (radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester) ikke længere kunne modregnes i et eventuelt overskud på de forsyningspligtydelser, som er omfattet af direktivet (fastnettelefoni, nummeroplysningstjeneste og særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap).