Om el- og hybridbiler i taxavognparkerne.
Formålet med beslutningsforslaget var, at taxabranchen i Danmarks tre største byer skulle pålægges fremover kun at indkøbe el- eller hybridbiler, der udledte under 90 g CO2/km. Begrundelsen for forslaget var for det første et ønske om at reducere CO2-udledningen til gavn for klimaet og for det andet et ønske om at skabe en innovativ taxabranche, der benyttede den nyeste teknologi inden for energieffektive biler.