Om definition af centrale planmæssige begreber i planloven.
Med forslaget blev regeringen pålagt at fremsætte et lovforslag om ændring af planloven, så relevante planmæssige begreber såsom beboelse, boligområde, erhverv, forening m.v. blev defineret direkte i loven. Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med udvalgsbehandlingen af regeringens fremsatte lovforslag nr. L 112 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.).