Om beløb til Grønlands Selvstyre for visse spil.
Formålet med lovforslaget er at forhøje det beløb, der årligt overføres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland, fra 40 til 43,25 mio. kr. (2015-niveau). Baggrunden for forhøjelsen er, at den delvise liberalisering af spilmarkedet i Danmark, der trådte i kraft den 1. januar 2012, ikke skal have negative økonomiske konsekvenser for Grønland. Grønland får derfor et beløb svarende til et skøn over den danske stats indtægter fra spil i Grønland efter den delvise liberalisering af spilmarkedet.