Om bekæmpelse af forurening fra skibe.
Med folketingsbeslutningen meddeler Folketinget sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe. Baggrund: Ifølge grundlovens § 19, stk. 1, var Folketingets samtykke nødvendigt, for at Danmark kunne deltage i arbejdet.