Om at sidestille fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven.
Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i 2024, der sidestiller fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven. Formålet er at sikre en effektiv og bæredygtig udvikling af akvakulturen og anerkende akvakulturens bidrag som en miljøvenlig proteinkilde. Forslaget søger dermed at gøre det lettere både at modernisere eksisterende traditionelle anlæg til recirkuleringsteknologi og at etablere nye anlæg ved eksisterende landbrugsejendomme.