Om at hente danske børn fra flygtningelejre i Syrien til Danmark.
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at påbegynde hjemtagelsen af mindreårige danske statsborgere fra flygtningelejrene i Syrien. Ifølge forslaget har Danmark en interesse i at hente danske børn fra flygtningelejrene hjem, inden de radikaliseres. Samtidig finder forslagsstillerne, at Danmark er humanitært og juridisk forpligtet til at sørge for, at de danske børn ikke opholder sig under de forhold, som lejrene tilbyder.