Om afhjælpning af udfordringer for fordrevne fra Ukraine.
Forslaget lægger op til en række lovændringer om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (”Ukraine-særloven”) og lov om Udbetaling Danmark. Forslaget har hovedsageligt til formål at øge adgang til tilskud til forsørgelse af fordrevne mindreårige fra Ukraine. Der lægges i den forbindelse bl.a. op til, at der kan ydes tilskud til visse voksne forsørgere af mindreårige med ophold i landet efter særloven uden forældre. Derudover lægges der op til, at en forælder med mindreårige børn med ophold efter særloven, hvis ægtefælles befinder sig i Ukraine, i visse tilfælde sidestilles med andre enlige forsørgere i henhold til udbetaling af nogle ydelser. Forslaget lægger desuden op til at forlænge fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for fordrevne fra Ukraine, efter der er truffet afgørelse om, i hvilken kommune den fordrevne skal tage bopæl (visitering). Der lægges op til, at fristen forlænges fra 4 hverdage til 15 hverdage med mulighed for undtagelse efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. marts 2024.