Om afdækning af økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen.
Forslaget indebar, at regeringen skulle foretage løbende beregninger af de positive såvel som af de negative sider af indvandringen til Danmark, herunder tidligere tiders indvandring. Herudover indebar forslaget, at regeringen skulle indkalde de partier, der støttede forslaget, til politiske drøftelser om, hvilke sider af indvandringen der ønskedes afdækket. Ifølge forslaget skulle de første beregninger foreligge inden udgangen af 2013.