Meddelselse om styrkelsen af EU´s ansvar i forbindelse med udviklingsfinansieringen

Tilhørende dokumenter: SEK (2011) 500, SEK (2011) 501, SEK (2011) 502, SEK (2011) 503, SEK (2011) 504, SEK (2011) 505

EU har i rådskonklusioner fra maj 2005, som igen er bekræftet af konklusioner fra det Europæiske Råd i juni 2005, forpligtet sig til kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2015. I 2015 skal de 15 gamle EU-lande således hver især nå målet om 0,7 pct., de 12 nye EU-lande skal nå 0,33 pct., og de lande, der som Danmark hele tiden har ligget over 0,7 procent målet, har forpligtet sig på at have en bistandsprocent over dette niveau.

Som et mellemliggende mål gælder, at EU i 2010 kollektivt skulle yde 0,56 pct. af BNI i bistand.
Dette mellemliggende mål bygger på, at de 15 gamle EU-lande i 2010 individuelt skulle yde
mindst 0,51 pct. af BNI i udviklingsbistand, og at de lande, der er trådt ind i EU efter 2002 skulle yde mindst 0,17 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2010.

Kommissionen udarbejder hvert år en større rapport om opfyldelsen af EU’s bistandsforpligtelser. Af rapporten for 2011 fremgår, at EU’s samlede bistand i 2010 nåede historiske højder på EUR 53,8 mia. eller 57 procent af den samlede globale bistand. EU nåede dog ikke målet for 2010 på 0,56 pct. af BNI: Bistanden repræsenterede således kun 0,43 pct. af EU-landenes samlede BNI. 18 medlemslande øgede i 2010 deres bistand, mens kun ni medlemslande nåede deres individuelle mål for 2010, herunder Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige, som er de eneste lande med en bistandsprocent på/over 0,7.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter.