Forslag til forordning vedr. enhedspatent vedr. gældende oversættelsesordninger

Forslaget er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave den 4. maj 2011, jf. Lissabontraktatens protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet. Fristen på 8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse udløb den 29. juni 2011.

Læs Kommissionens fremsendelsesbrev

Dette forslag gennemfører Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse - se KOM (2010) 0790

Tilknyttede dokumenter: KOM (2011) 0215, SEK (2011) 482 og SEK (2011) 483
Forslaget er baseret på den gældende praksis i EPO, suppleret med en maskinoversættelsesløsning og tilhørende overgangsordninger. Forslaget bestemmer særlig:

Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvis der ansøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog (engelsk, fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog. Ansøger får sine udgifter hertil godtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Udgifterne til godtgørelse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.

Patentet offentliggøres i sin helhed på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostninger oppebæres af patentsystemet og finansieres via gebyrer. Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal sikre, at patentansøgninger og patenter er tilgængelige på alle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinoversættelserne vil være tilgængelige online og gratis på anmodning og har ingen juridisk virkning.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".