Fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Med forslaget fastsættes TAC/kvoterne for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen (sild, torsk, rødspætte, laks og brisling) samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskerindsatsen) for 2011.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har for 2011 ændret praksis for sin biologiske rådgivning, så der ikke længere gives én rådgivning, men en rådgivning baseret på følgende parametre:

forvaltningsplaner (Kommissionen politikerklæring for 2011)

forsigtighedsprincippet

tilpasning til MSY (det maksimalt bæredygtige udbytte).

På baggrund af den biologiske rådgivning foreslår Kommissionen bl.a. en forøgelse af fiskerimulighederne efter torsk (15% i den østlige Østersø og 6% i den vestlige Østersø), mens kvoterne for en række pelagiske bestande reduceres (herunder for sild og laks).

Kommissionen foreslår også en reduktion af havdagene i den vestlige Østersø med 10 %, fordi fiskeridødeligheden ligger mere end 10 % over målet i forvaltningsplanen for torsk.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".