Byernes grønne områder.
Beslutningsforslaget gik ud på at bevare og udvikle byernes grønne områder og parker. Derfor pålagdes regeringen at udarbejde lovbestemmelser m.v., der sikrede anvendelse af biofaktor ved vurdering og sikring af beskyttelsen af byernes grønne områder og bymiljøet. F.eks. skulle kommuneplaner og lokalplaner fremover indeholde krav om anvendelse af biofaktor, ligesom regeringen pålagdes at indarbejde biofaktor i bygningsreglementet.